Vil du gerne tilføje lidt ekstra hygge til boligen, kan du gøre det med en egetræs hylde. De findes i mange skønne designs og størrelser, men fælles for dem alle er, at de giver mulighed for opbevaring af alle dine fine nipseting, bøger og figurer.
Egetræets egenskaber og udtryk
Egetræ er tungt, hårdt og stærkt. Det er en træsort med gode styrkeegenskaber, moderate svind og en god holdbarhed. Dette bevirker, at egetræ er fænomenal at bruge som materiale til bl.a. hylder.
Egetræs hylder kan have forskellige udtryk. De kan være hvidolierede, som giver et lyst og stilrent design til indretningen.
Det kan også være, du godt kan lide at træet er lidt mørkt, og derfor er det oplagt at vælge en hylde i røget eg. Der findes også hylder, der har fået en naturlig olie, og derudover kan egetræ også være malet i forskellige farver.
Det handler om at gå på opdagelse blandt det store udvalg af egetræshylder, så du finder den form og den farve, som du synes passer ind i din boligindretning.
Personligt præg med hylder i egetræ
Det er meget nemt at dekorere hjemmet med hylder. Der er næsten altid en tom vægplads, der har plads til en hylde. Hylder giver dybde til rummet og skaber hygge.
Du kan dekorere hylden med mange forskellige ting. Måske har du nogle figurer, som du har fået i gave, og som betyder meget for dig. De vil pryde som en spændende udstilling på din egetræshylde.
Kan du godt lide familieportrætter, vil disse også kunne få en fin plads på en hylde. Sådanne billeder, kombineret med små fine postkort og små plakater, vil helt bestemt skabe personlighed i rummet. De fortæller en historie, som handler om dig og dine minder.
Til bogelskeren er en hylde også perfekt. Stil dine yndlingsbøger på hylden, så du altid ved, hvor de er. Der er nogle bøger, man simpelthen ikke kan lade være med at læse igen og igen, og de fortjener da helt bestemt, at blive fremvist på en hylde. Måske kan dine gæster blive inspireret til at læse nogen af dem.
En egetræs hylde vil også være flot til udstilling af keramik. Det kan være keramikvaser, du samler på, der skal udstilles på hylden. Eller måske lerfigurer, som du selv eller andre i familien har lavet. De skal næsten have hæderspladsen på en hylde eller to.
Udskiftning af pynteting på hylderne
Det er meget nemt at omorganisere de forskellige ting, man har på hylderne. Du kan evt. lade dig inspirere af årstidernes skiften.
Når foråret melder sin ankomst, vil et par friske grene i en vase pryde. De bringer fornyet energi ind i dagligdagen. Når påsken så nærmer sig, kan du hænge små påskeæg på grenene. Det er så charmerende.
På en sommerdag, hvor solen skinner, er de måske tid til at sætte nipseting i skønne farver på egetræs hylden. En solskinsgul figur, en grøn vase og en orange skål. Det emmer af sol og sommer, synes vi.
Efteråret byder på brændte brune og rødlige farver til pyntetingene. Kombinér disse ting med fine sten i forskellige former og farver, som du har fundet på stranden.
Når vinteren nærmer sig, kommer den skønne juletid. Så er det tid til at finde de sjove og finurlige nisser frem på hylden. Måske har du en lille lyskæde, som du også kan lægge på hylden. Det er indbegrebet at hygge og varme, når de små lys tændes.
Når du dekorerer din hylde i egetræ, er det en god idé, at pyntetingene har forskellige højder, når de står ved siden af hinanden. Det skaber en stilfuld harmoni.