Passiv indkomst betyder, at du ikke aktivt skal arbejde for at tjene dine penge. Når du går på arbejde, så er der tale om aktiv indkomst. Bliver du fyret, eller siger du op, så bliver du ikke ved med at få penge. Sådan plejer det at være. I Danmark fungerer det lidt anderledes, fordi der er et socialt sikkerhedsnet. Du kan dog nok allerede se fidusen i at have en passiv indkomst, da det jo er penge, man får for ikke at lave noget. Nogle former for passiv indkomst kan dog kræve, at du bruger noget tid på at sætte det op.
Typer af passiv indkomst
Der findes forskellige typer af passiv indkomst, og der kan også være forskellige måder at afgøre, hvorvidt noget egentlig er passiv indkomst.
Renter
I “gamle dage” fik man renter, hvis man havde penge stående på en konto i en bank. Havde man mange penge stående, så kunne man faktisk leve af renterne, fordi de nærmest var garanterede, og det var altid det samme. I dag ser det dog anderledes ud, fordi man jo skal betale negative renter af sit indestående, hvis man kommer over et vis beløb. I mange danske banker er dette beløb på kun 100.000 kroner.
Staking
Interesserer du dig for kryptovalutaer, så har du nok allerede hørt, at Ethereum er gået fra Proof of Work (mining) til Proof of Stake (staking). Dette har medført, at crypto staking er blevet en måde, hvorpå man kan få passiv indkomst. Man kan måske godt kalde det for en lidt risikabel form for passiv indkomst, da det kræver, at man investerer i Ethereum (Ether). Er man dog allerede investeret i det, så har man allerede accepteret risikoen for kurstab i forhold til danske kroner.
Forretning
Har man en forretning, hvor man ikke arbejder, så er der også tale om passiv indkomst. Det er dog de færreste, der opnår dette. Mange outsourcer dog en del af deres opgaver og får en form for passiv indkomst på den måde.